Søndergade 20 matr. nr. 6a a

 

Kirsten Marie og Mads Andreas havde haft en landejendom i Langvad, og flyttede til dette hus i Frøstrup, da Kirsten Marie var ved at blive blind. Dengang hørte jorden bag ved huset og ned til foderstoffen til huset, så Mads Andreas kunne holde hest, som han fik brug for da han gav sig til at handle med tørv, som blev fragtet til Frøstrup med banen, hvor Mads så fik travlt med at læsse tørvene over på hans egen hestevogn, og få dem leveret hos kunderne i Frøstrup og omegnen, da banevognen skulle tømmes samme dag, men der var da altid hjælp at få fra større drenge, som gerne ville tjene en skilling.

Der var også mælkeudsalg i huset som blev passet af Kirsten Maries søster Andrea, som også der solgte sine hjemmelavede grøntsager, hun boede da på Birkevej 16.

 

Efter Kirsten Maries død var det Elvina der kom til at passe hus og butik for Mads, hendes søn kaldet lange Magnus boede der også, og han drev den overgang Lillebil forretning derfra.

Mads Andreas solgte senere jorden fra ejendommen til Idrætsforeningen.

 

Urmager Jørgensen boede der i nogle år og drev sin forretning derfra.

 

Efter ham var det Prip, der boede der og havde tøjbutik der.

 

Magnus Svalgård Nielsens boede der i en hel del år.

 

Efter dem var det Rita og Hans Nielsen der boede der.

 

Ejendommen er i dag ejet af Leif Larsen.