Anvendelse:
I 1879 oprettede Tømmrby-Lild kommune "Fattiggården" i Lund (Dalsager Fattiggård), hvor der var plads til 20 voksne og 20 børn, og efter alt at dømme var gården næsten fyldt op det meste af tiden.
I 1919 nedbrændte Fattiggården, og sognerådet købte en grund i Frøstup af læge Schilder og byggede alderdomshjem der. Manufakturhandler A.J. Østergaard foreslog, at stedet skulle hedde "De gamles hjem", og det blev vedtaget, men i mange årtier blev stedet i daglig tale alligevel kaldt asylet eller alderdomshjemmet. På Fattiggården var der familier med børn og dermed folk i alle aldre, også de ældre og svagelige, hvorimod "De gamles hjem" blev bygget til kun at huse de ældste medborgere.
Om det daglige arbejde og forholdene i det hele taget på asylet omkring 1930 fortæller Agnes Krogsgaard (f. Andersen, 1913): På det tidspunkt var der 13 beboere, når alle stuer var taget i brug. To og to boede de sammen på de små stuer, hvoraf der var fem i stueetagen og en ovenpå. Der var kun én en-mandsstue, og den var uder trappen. Det var trange forhold, og rummene var meget spartansk indrettet, f.eks. havde to kvinder, der boede sammmen, hver sin seng og en træstol og dertil en kommode til deling. Ingen skabe som regel, det tøj, de havde, som havde brug for skabsplads, blev hængt i skabe på loftet. Der var kakkelovne på alle stuer, og det kunne også hænde, at det 'slog gnister' mellem stuens to beboere, så der blev 'hedt' omkring dem, hvilket er forståeligt med de indsnævrede muligheder for privatliv.
Kaffe og the blev båret ind til de gamle og serveret på sengen, og mens de drak det. fyrede Agnes op i alle husets kakkelovne, så der kunne være lidt lunt, når beboerne skulle op og vaskes.
Der var formiddagskaffe til alle, der ville have det, og middagsmaden blev serveret kl. 12. Altid to retter mad, som Kristine (bestyrerinden), bistået af Agnes, lavede og som Margrethe (medhjælpende pige, red.) bar ind på stuerne. Spisestuen blev kun brugt juleaften, til fødselsdage evt. og til begravelser.

Kilde: Ovenstående er udpluk fra bogen 'Hannæs. Folk og egn. Ellen Amtoft Gregersen og Ingvard Jacobsen, 1995'.

Desuden fremgår det af ovennævte bog, at der blev igen serveret kaffe kl. 14, mellemmadder kl. 17 og aftenkaffe kl. 20.