Marskandiser Søren Christensen.

 

Søndergade 14. var i 1907 et af de daværende gamle huse, hvor karetmager Bertel Kanstrup boede indtil han fik bygget sit hus på den anden side af vejen (Søndergade 19). Det var da marskandiser Søren Christensen, som overtog og ombyggede Søndergade 14. Det var i ret store lave bygninger, hvor der var flere trin ned til den ret store lagerhal som lå bag ved butikken. Der blev handlet med både nyt og gammelt i den butik. Når vi som børn samlede bær ude i Klitten, blev de afleveret hos marskandiseren. Det var blåbær, der blev samlet i august, og fra første september måtte vi samle trane­bær. Det var en stor dag når vi i oktober skulle op og afregne, og så købe tøj til næste års forbrug. I lagerhallen var det mest gamle møbler som blev opmagasineret, og når der var fyldt op blev møblerne kørt om i kroens sal, hvor der så blev afholdt auktion over møblerne. Der var mange af de mindre hjem, som derfra fik deres første polstrede møbler. Kristian Pedersen, forhenværende pedel ved Tømmerby skole, fortæller at i hans unge dage, da lod marskandiseren efter sådan en auktion afholde bal for ungdommen i den tomme lagerhal.

Marskandiseren havde også et ret stort lager af brugt tøj. Jeg kan huske da krigen brød ud, da købte min far en dag, hvor vi var der inde, tre brugte overfrakker. Nu havde han jo oplevet første verdenskrig, og under krigen fik jeg hos min moster, Karoline Smærup, syet bukser af det yderste stof, medens foret blev til en meget flot kjole til min søster Anne. Foruden at være marskandiser, kørte Søren Christensen også taxikør­sel.

Nu var jeg som dreng ikke altid så stolt ved situationen, når vi var inde ved marskan­diseren, for min far var ikke særlig glad for besætterne under krigen, medens marskan­diseren var meget stolt af Hitler, som han nærmest troede blev verdens frelser, så det endte som regel med, at der blev sagt meget store ord inden vi forlod butikken.

 

Efter krigen lod Søren Christensen opføre nye bygninger, hvor han drev forretning indtil midt i halvtredserne, hvor forretningen blev solgt til en Jensen fra Sommersted, som drev møbelhandel derfra. Efter et stykke tid blev møbelforretningen solgt videre til Nørgård Larsen. Han havde også udstilling af møbler i kroens ombyggede hestestald. Den sidste der drev møbelhandel der hed Lykke. Det var ham der senere solgte ejendommen til Han Herreds Sparekasse, som i 1992 blev til Egnsbank Han Herred.

 

Egon Vendelbo