Anvendelse:
I 1879 oprettede Tømmrby-Lild kommune "Fattiggården" i Lund
(Dalsager Fattiggård), hvor der var plads til 20 voksne og 20 børn, og
efter alt at dømme var gården næsten fyldt op det meste af tiden.
I 1919 nedbrændte Fattiggården, og sognerådet købte en grund i
Frøstup af læge Schilder og byggede alderdomshjem der. Manufakturhandler
A.J. Østergaard foreslog, at stedet skulle hedde "De gamles
hjem", og det blev vedtaget, men i mange årtier blev stedet i daglig
tale alligevel kaldt asylet eller alderdomshjemmet. På Fattiggården var
der familier med børn og dermed folk i alle aldre, også de ældre og
svagelige, hvorimod "De gamles hjem" blev bygget til kun at huse
de ældste medborgere.
Om det daglige arbejde og forholdene i det hele
taget på asylet omkring 1930 fortæller Agnes Krogsgaard (f. Andersen,
1913): På det
tidspunkt var der 13 beboere, når alle stuer var taget i brug. To og to
boede de sammen på de små stuer, hvoraf der var fem i stueetagen og en
ovenpå. Der var kun én en-mandsstue, og den var uder trappen. Det var
trange forhold, og rummene var meget spartansk indrettet, f.eks. havde to
kvinder, der boede sammmen, hver sin seng og en træstol og dertil en
kommode til deling. Ingen skabe som regel, det tøj, de havde, som havde
brug for skabsplads, blev hængt i skabe på loftet. Der var kakkelovne
på alle stuer, og det kunne også hænde, at det 'slog gnister' mellem
stuens to beboere, så der blev 'hedt' omkring dem, hvilket er
forståeligt med de indsnævrede muligheder for privatliv.
Kaffe og the
blev båret ind til de gamle og serveret på sengen, og mens de drak det.
fyrede Agnes op i alle husets kakkelovne, så der kunne være lidt lunt,
når beboerne skulle op og vaskes.
Der var formiddagskaffe til alle, der
ville have det, og middagsmaden blev serveret kl. 12. Altid to retter mad,
som Kristine (bestyrerinden), bistået af Agnes, lavede og som Margrethe
(medhjælpende pige, red.) bar ind på stuerne. Spisestuen blev kun
brugt juleaften, til fødselsdage evt. og til begravelser.
Kilde: Ovenstående er udpluk fra bogen 'Hannæs. Folk og egn. Ellen Amtoft Gregersen og Ingvard Jacobsen, 1995'.
Desuden fremgår det af ovennævte bog, at der blev igen serveret kaffe kl. 14, mellemmadder kl. 17 og aftenkaffe kl. 20.
Senere hen blev huset altid kaldt Trye. En lokal fortæller, Egon Vendelboe, mener, at det oprindelige navn var Frye.
Bestyrerinderne på "De gamles hjem":
Marie Bro 1919 -
Maren Christensen ved folketællingen i 1921 (økonomi)
Ane Marie Dorthea Tobiasen ved folketællingen i 1925 (husbestyrerinde)
Louise Djernæs (Eriksen) til ca. 1928
Kirstine Nielsen (Brix) fra ca. 1928 - 1938, sygeplejerske
Kilde: folketællingerne samt bogen 'Hannæs. Folk og egn. Ellen Amtoft Gregersen og Ingvard Jacobsen, 1995'.